12/21/2025 | Press release | Distributed by Public on 12/21/2025 02:02
EU-formandskabet certificeres efter den internationale standard ISO 20121 for bæredygtighed i event- og mødebranchen. Certificeringen er opnået som følge af målrettet og struktureret arbejde med bæredygtighed i forbindelse med planlægningen og afviklingen af EU-formandskabsaktiviteter, der er afholdt i Danmark.
Ligesom det var tilfældet under det danske EU-formandskab i 2012, har der været fokus på at implementere bæredygtige initiativer gennem hele formandskabet i andet halvår af 2025. Arbejdet med ISO 20121 standarden har skabt et fundament herfor. ISO 20121 standarden er et ledelsessystem, der bl.a. har bidraget til en systematisk, analytisk og dokumenteret tilgang til arbejdet med bæredygtighed. Ligeledes har arbejdet med ISO 20121 bidraget til at sikre, at miljømæssige-, sociale- og økonomiske ansvarlige valg er truffet i forbindelse med planlægningen og afviklingen af EU-formandskabet.
Certificeringen er gældende for de aktiviteter, der er afviklet i Danmark under det danske EU-formandskab, koordineret af den centrale logistikenhed i Udenrigsministeriet (EULOG).
Del denne side