Forskere undersøger hvordan generativ AI omformer hverdagens små og store fortællinger

Forskere undersøger hvordan generativ AI omformer hverdagens små og store fortællinger

I takt med at generativ AI bliver en stadigt større del af vores liv, er venskabelige og endda ro-mantiske relationer til chatbots blevet en realitet. Men hvilke konsekvenser har det, når vi ikke længere kun deler vores tanker med andre mennesker, men også med maskiner? Det undersøger forskere fra Institut for Kommunikation og Kultur i et nyt forskningsprojekt.

Vi fortæller hver dag historier til hinanden for at skabe mening med tilværelsen og dele livets begivenheder. Tidligere udvekslede vi vores fortællinger menneske til menneske, men med udbredelsen af generativ AI er der opstået en ny samtalepartner. Nu foregår kommunikationen også mellem mennesker og maskiner.

- Vi har viden om, hvor stor en betydning fortællinger har i vores hverdag i forhold til at skabe sammenhæng og mening, til at påvirke hinanden og til at underholde. Vi ved til gengæld ikke ret meget om den her nye interaktion, som er ved at slå igennem i stor skala, hvor man kan tale med en chatbot, som om den var et menneske. Men vi har en idé om, at det vil forandre de måder, vi bruger fortællinger på, siger Stefan Iversen, lektor i Nordisk Sprog og LItteratur ved Aarhus Universitet.

I et nyt forskningsprojekt undersøger han sammen med adjunkt Ann-Katrine Schmidt Nielsen og postdoc Pernille Meyer, begge Nordisk Sprog og Litteratur, hvordan det påvirker os kulturelt og samfundsmæssigt, når vores fortællinger skabes og formes i interaktion med maskiner.

Projektet fokuserer på de fortællinger, der opstår, når mennesker bruger generative AI-platforme som ChatGPT, Gemini, Replika mfl. til andet end konkret og pragmatisk opgaveløsning.

- Der er meget fokus på, hvordan vi bruger AI som værktøj på arbejdspladsen, men der findes ikke meget forskning i den ikke-professionelle brug. Det er én af årsagerne til, at vi er nysgerrige på at undersøge det, fortæller Ann-Katrine Schmidt Nielsen.

Ser på konsekvensen af promtede samtaler
I de senere år har sociale medier sat sit præg på den måde, vi kommunikerer med hinanden på. Ifølge forskerne er interaktioner med generativ AI dog en anden form for kommunikation end den, der typisk dominerer på sociale medier.

- Det her er en ny form for digital praksis, som er mere introvert. Formen ligner mere dagbogen eller brevet, forklarer Stefan Iversen.

Samtidig er det i højere grad muligt at styre dialogen med sprogmodellernes chatbots. Hvor du på sociale medier - eller andre steder - kan møde modspil, er det i høj grad muligt at tilpasse kommunikationen med en chatbot til dine specifikke behov og ønsker.

- Med mulighederne for at personalisere chatbotten kan vi præge den mere og mere i en bestemt retning. Det er super interessant at se på, hvad der sker, når den kommunikation, vi indgår i, bliver styret af os selv i meget høj grad, forklarer Ann-Katrine Schmidt Nielsen.

Forskningsprojektet vil undersøge fortællingers roller i tre forskellige typer af social interaktion med chatbots: Forskerne vil se på brugen af chatbots til at skabe personlige fortællinger, som når forældre ved hjælp af prompting skaber godnathistorier med deres barn som hovedperson i stedet for at læse højt fra eksisterende børnebøger. De vil undersøge brugen af chatbots til udvikling af spiluniverser, for eksempel i rollespil og dynamiske spilverdener. Endelig vil de se på de praksisser, hvor brugere taler med en chatbot, som om den er en person eller en karakter. Det kan være efterladte, der kommunikerer med en sorgbot, som er designet til at immitere en afdød, eller en fiktiv persona, som kan få karakter af en kropsløs livspartner.

- Vores fokus ligger særligt på at undersøge, hvad det er for fortællinger, man skaber, når man udvikler de her dybe, i nogle tilfælde kærestelignende, relationer til en chatbot, fortæller Stefan Iversen.

Projektet 'Human-Machine Narration. How Generative Artificial Intelligence Transforms Recreational Storytelling' har modtaget en bevilling på 3,1 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Kontakt

Stefan Iversen Lektor, Nordisk Sprog og Litteratur Institut for Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Mail: [email protected] Telefon: +4540878570

Ann-Katrine Schmidt Nielsen Adjunkt, Nordisk Sprog og Litteratur Institut for Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Mail: [email protected]