Højniveauåbningen af FN's årlige Generalforsamling finder sted i New York den 22. september 2026.
Temaet for generalforsamlingen er i år: "Restoring Trust, Managing Transformation: A United Nations that Delivers for All."
"Temaet vidner om at FN fortsat er under pres. Naalakkersuisut viser for andet år i træk prioritering af det multilaterale samarbejde i FN. Selvbestemmelsesretten og folkeretten er en fast forankret del af den internationale orden, og det står vi fast på. FN har aldrig været vigtigere." udtaler Naalakkersuisoq Udenrigsanliggender, Erhverv og Råstoffer Múte B. Egede.
Han tilføjer: "Med det store antal konflikter, der er i verden lige nu, er det vigtigt at stå sammen med vores nærmeste partnere og vise solidaritet. Det er gennem dialog med andre lande og samarbejdspartnere, at vi kan være med til at bane vejen frem."
Højniveauåbningen samler stats- og regeringsledere samt ministre fra næsten alle verdens lande i New York, hvilket gør den til en vigtig anledning til at mødes. Foruden bilaterale møder deltager Naalakkersuisoq til højniveauåbningen, som åbnes af FN's Generalsekretær António Guterres.
I forbindelse med rejsen til New York vil Naalakkersuisoq ligeledes deltage i A7 udenrigsministermøde for de syv arktiske allierede stater.
For yderligere oplysninger kontakt: Ministersekretær Niels Dorph,
[email protected]