Government of Greenland

09/19/2025 | Press release | Distributed by Public on 09/19/2025 10:37

Besøg af Europa Parlamentets Fiskerikomité

Europa Parlamentets Fiskerikomité er på orienteringsrejse i Grønland og i den forbindelse mødtes de med Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Peter Borg d. 16. september 2025. Fokus for mødet var Fiskeripartnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Grønland og EU samt implementeringen af den nye underliggende Fiskeriprotokol 2025-2030, men også generelt samarbejde på fiskeriområdet. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning orienterede om fiskeriets økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige betydning for det grønlandske samfund samt implementeringen af Fiskeriloven. Peter Borg påpegede Fiskeripartnerskabsaftalens historiske betydning for samarbejdet mellem Grønland og EU og takkede for EU's støtte til Grønland både historisk og i den seneste tid. Men han understregede også at: "Grønland ønsker at fortsætte vores samarbejde inden for fiskeriet med EU, men det er essentielt at vi løbende tilpasser forholdet baseret på udviklingen og væksten i den grønlandske fiskerisektor med tanke på den store betydning som fiskeriet har for den grønlandske økonomi og beskæftigelse. Hensigten er at så mange kvoter som muligt skal fiskes af grønlandske fiskere." For nærmere information kontakt Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning [email protected]
Government of Greenland published this content on September 19, 2025, and is solely responsible for the information contained herein. Distributed via Public Technologies (PUBT), unedited and unaltered, on September 19, 2025 at 16:37 UTC. If you believe the information included in the content is inaccurate or outdated and requires editing or removal, please contact us at [email protected]