Ny bogserie om afmagt lanceres på Kulturmødet Mors

Afmagten er over os - kan kunst og kultur få en rolle som modvægt?

Dato: Lørdag den 22. august 2026

Tid: kl. 13:30

Sted: Kulturmødet Mors

Medvirkende:

• Bertel Nygaard, professor i historie
• Mikkel Rytter, professor i antropologi og projektleder for Afmagt.dk
• Rikke Sand Andersen, professor i antropologi

Afmagt kan ramme os alle. Den kan opstå, når alvorlig sygdom vender hverdagen på hovedet, når et menneske lever i uvished om sin fremtid, eller når musik og kunst bliver et sprog for frustration, protest og længsel.

Det er nogle af de erfaringer, som forskere fra Aarhus Universitet undersøger i afmagts-bogserien, der udspringer af forskningsprojektet Afmagt.dk. Serien kommer til at bestå af 15 bøger, hvor humanistiske forskere fra forskellige fagligheder undersøger, hvordan afmagt opleves, formes og udfordres.

På Kulturmødet Mors lanceres seriens tre første bind, og publikum inviteres samtidig med til en samtale om afmagtens mange udtryk.

"Forskningsprojektet Afmagt.dk samler forskere fra forskellige fagdiscipliner på Faculty of ARTS, AU. Vi er glade for og stolte af at kunne lancere de første tre af projektets 15 bøger på Kulturmødet Mors. Kulturmødet er jo et sted, hvor forskning møder offentligheden, og det passer godt til projektets ambition om at skabe bredre samtaler om afmagt i det danske samfund. Vi håber, at bøgerne dels kan give nuancerede forståelser af fænomenet afmagt, dels vise hvordan humanistisk forskning kan levere relevante og måske overraskende analyser af aktuelle problemstillinger," siger Mikkel Rytter, professor i antropologi og projektleder for Afmagt.dk.

Tre bøger - tre perspektiver på afmagt
De første tre bøger viser, hvordan afmagt kan komme til udtryk i vidt forskellige livssituationer.

I "Byens musik" tager historiker Bertel Nygaard læseren med tilbage til 1970'ernes Aarhus, hvor beatmusik, kvindebevægelsens elektriske musik og punk blev måder at udtrykke både protest, håb og fællesskab på. Bogen viser, hvordan musik kan give stemme til mennesker, der oplever afmagt, og hvordan kulturen kan blive en drivkraft for forandring.

Hvordan kan musik være en måde at reagere på afmagt - og hvad viser 1970´ernes Aarhus om det?
"Først og fremmest, at musikken er et af de områder, hvor vi mennesker både kan reflektere over afmagt og udfordre den i praksis. I 1970'ernes Århus kom det til udtryk ved, at musikere og publikum formede nye fællesskaber omkring musikken. Rockmusikerne dannede bands, spillesteder og egne bookingbureauer. Kvindelige musikere udfordrede både musikkens mandsdominans og social undertrykkelse. Og punkerne skreg afmagtens betingelser ud over alverden i spraymalede læderjakker og forvrængede guitarer," siger Bertel Nygaard, professor i historie.

Den anden bog i serien, "Kronisk alene", skrevet af antropolog Rikke Sand Andersen, undersøger, hvordan ældre mennesker, der bor alene og lever med alvorlig sygdom, oplever afmagt i mødet med sygdom, aldring og ensomhed. Samtidig viser bogen, hvordan nye relationer, omsorg og fællesskaber kan skabe mening og handlekraft.

Hvordan bliver det at være alene med alvorlig sygdom til en erfaring af afmagt, og hvad kan gøre en forskel?
"Afmagt er ikke en individuel, psykologisk tilstand, men en relationel erfaring. For aleneboende, der rammes af alvorlig sygdom, opstår afmagt ofte i spændingsfeltet mellem deres idealer om selvstændighed og de kropslige, sociale og strukturelle vilkår, der fordrer, at de må improvisere omsorg, hjælp og støtte fra familie og venner. I velfærdsstatens selvstændighedskultur er der ikke noget manuskript for, hvordan man træder til som familie, eller hvem man ringer til, når det brænder på. De aleneboendes afmagtserfaringer er derfor en interessant analytisk prisme for vores forståelse af familie og hjem, og hvordan intime relationelle dynamikker præges af de forandringer, velfærdsstaten undergår i disse år - herunder accelererede patientforløb, kortere indlæggelser og statens vigende omsorgsansvar." fortæller Rikka Sand Andersen, professor i antropologi.

I bogen "Ung på flugt" giver antropolog Mikkel Rytter ordet til unge med flygtningebaggrund, der lever med midlertidige opholdstilladelser i Danmark. Gennem deres egne fortællinger belyser bogen, hvordan usikkerhed og venten præger hverdagen, men også hvordan identitet, fællesskab og håb kan vokse frem trods vanskelige vilkår.

Hvad gør uvisheden omkring midlertidig opholdstilladelse ved de unge, du har arbejdet med i Ung på flugt?
"De unge i min bog er alle aktive i organisationen DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom. Sammen har vi skrevet digte om midlertidighed. Jeg troede naivt, at de ville skrive om midlertidighed i forhold til deres opholdstilladelse - det gør de også, men deres tekster tematiserer også midlertidighed som fx et hjem, et kæresteforhold, en stjernehimmel eller en politikers magt. Generelt er afmagten produktiv for du unge. Digtene udtrykker forskellige aspekter af de unges afmagt, men er også udtryk for deres handlekraft og insisteren på retten til at være menneske og borgere i Danmark," siger Mikkel Rytter, professor i antropologi og projektleder for Afmagt.dk

Debat om afmagtens mange ansigter
Boglanceringen bliver på Kulturmødet Mors markeret med debatarrangementet "Afmagten er over os - kan kunst og kultur få en rolle som modvægt?", hvor Bertel Nygaard, Mikkel Rytter og Rikke Sand Andersen inviterer publikum til en samtale om afmagtens mange former.

Med afsæt i de tre bøger kombinerer arrangementet forskningsperspektiver med oplæsning af digte, musikalske stemningsbilleder og personlige fortællinger. Samtidig sættes der fokus på, hvilken rolle kunst og kultur kan spille, når mennesker søger nye måder at forstå og håndtere afmagt på.