Government of Greenland

03/04/2026 | Press release | Distributed by Public on 03/04/2026 13:03

Nu bliver det igen muligt for juridisk faderløse borgere at få hjælp

Fra 2026 får juridisk faderløse borgere i både Grønland og Danmark adgang til gratis juridisk vejledning, støtte til at føre faderskabssager, tilbud om terapiforløb, samt mulighed for at deltage i lokale informations- og vejledningsmøder i hele landet.

I et samarbejde mellem Departementet for Børn, Unge, Familier og Indenrigsanliggender, Rigsombuddet i Grønland og Social- og Boligministeriet i Danmark er der sat en ny projektperiode i gang, som sikrer, at hjælpen igen bliver tilgængelig for juridisk faderløse borgere i både Grønland og Danmark. Projektet løber fra 2026 til og med 2029.

"For mange juridisk faderløse har det været en lang og sårbar vej at stå alene med spørgsmål om identitet og tilhørsforhold. Derfor betyder det meget, at vi nu kan tilbyde hjælp gennem de offentlige myndigheder, så ingen behøver at gå med disse udfordringer uden støtte. Jeg håber, at dette initiativ kan være med til at skabe mere tryghed og give flere mulighed for at finde ro og retning i deres egen historie" udtaler Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt, kirke, børn, unge, familier og indenrigsanliggender Nivi Olsen.

For at gøre vejledningen mere tilgængelig afholder Departementet for Børn, Unge, Familier og Indenrigsanliggender og Rigsombuddet i Grønland en række vejlednings- og informationsmøder i udvalgte byer i Grønland. Møderne er åbne for både juridisk faderløse borgere og deres pårørende. Der vil blive afholdt møder i løbet af hele projektperioden.
Planen for møderne i 2026 er:
Tasiilaq: 07/03 2026
Ilulissat: 16/03 2026
Qaanaaq: 28/03 2026

Kontakt For nærmere information kontakt ministersekretær Kresten Lennart på E-mail: [email protected] eller tlf: +299 34 56 75

Government of Greenland published this content on March 04, 2026, and is solely responsible for the information contained herein. Distributed via Public Technologies (PUBT), unedited and unaltered, on March 04, 2026 at 19:03 UTC. If you believe the information included in the content is inaccurate or outdated and requires editing or removal, please contact us at [email protected]