Landsstýriskvinnan sett listaframsýning í Kalundborg

Landsstýriskvinnan sett listaframsýning í Kalundborg

Niðanfyri er røðan, ið Sirið Stenberg, landsstýriskvinna í almanna- og mentamálum helt, tá listaframsýningin Færøske fortællinger lat upp í Kalundborg 11. januar.

God eftermiddag alle sammen og af hele mit hjerte tak for denne enestående mulighed at være med her i dag til åbningen af denne fantastiske udstilling af færøsk kunst med titlen "Færøske fortællinger".

Færøsk kunst og Færøerne i hele taget har meget at fortælle. Vores rige kultur har generation efter generation været baseret på netop fortællinger.

Fortællinger om vores historie, vores liv og livsverden, om naturen og det overnaturlige, om helte og heltinder, om liv og død og alt det, der findes der imellem.

Historiefortællingerne har båret vores historie fra slægt til slægt, mellem bygder og mellem øer. De mundtlige fortællinger gennem vores sprog har været det, som har skabt og bevaret vores historie. Folkeviserne, børnerim og remser er blandt de bedste eksempler. De ældre har sunget for børnene og således overbragt historiefortællinger - som en kulturarv i gave til næste generation. Den fineste gave man kan give fra sig. Og den bedste gave man kan få.

At fortælle historier på sit modersmål har uvurderlig betydning for et folk. Modersmålet er selve hjerteslaget i samfundet og knytter sig tæt til identiteten. Gennem modersmålet får vi sat ord på vores inderste følelser.

Det skriftlige færøske sprog er forholdsvis nyt, selv om det talte sprog er gammelt. Mine bedsteforældre har aldrig lært færøsk i skolen. Sproget var ikke anerkendt som skolesprog, og der er kun gået 87 år siden anerkendelsen af det færøske sprog i skolerne. Men fortælletraditionen var og er stærk. I dag har vi bare flere andre måder end sproget at fortælle historier på. Det er det vi oplever til denne udstilling. Hvert eneste kunstværk på denne fine udstilling har en vigtig historie at fortælle. Hvordan vi opfatter den historiefortælling, hænger sammen med hvem vi er som mennesker. Vi opfatter alle med vores egen referenceramme. Derfor fortæller kunstværk ikke den samme historie til os mennesker hver især. Derfor er kunsten også så spændende og forskellig.

Hvert kunstværk fortæller sin historie på sit eget modersmål. Modersmålet kan være lys, farver, landskab, det kosmiske, det taktile og tekstile, former, portrætter, symboler osv. Alt dialekter indenfor samme modersmål.

Den rige færøske kultur er gammel, men størstedelen af kunsten er relativt ny. Billedkunst, skulpturer, keramik, litografier, tekstil og andre udtryksformer går ikke hundreder af år tilbage, som i mange andre af vores nabolande. Tilværelsen har været barsk og den daglige overlevelse har været en realitet, som de fleste levede i.

Den første færøske kunstmaler, som vi ved om, blev født for godt 200 år siden i 1802. I den lille bygd Skarvanes på Sandø, hvor der bor 10 mennesker i dag, og hvor der boede 20 omkring år 1800, blev Díðrikur av Skarvanesi født. Han var en stor del av livet karl på en bondegård. En del af tiden var han på Dímun, den mindste av de 17 beboede øer, hvor der er to huse i dag, og hvor der var tre huse på Diðriks tid. Det er mens Díðrikur er i Dímun, at han maler de første malerier, vi ved om på Færøerne. Det var malerier af fugle. Enestående smukke farverige fugle. Det er endnu en gåde, hvordan han fik fat i materialerne fordi malerfarverne kunne ikke købes på Færøerne dengang. Fem af hans oprindelige billeder findes endnu og kan ses på Færøernes Nationalgalleri.

Historien om Díðrik á Skarvanesi fortæller os, at stor kunst kan skabes på små steder. At det ikke er nødvendigt at være i en metropol for at være en verdensborger, men at det er noget, der kommer indefra. Trangen og lysten at udtrykke sig igennem kunsten. At give fortællingen en anden stemme end sproget, og at bruge billeder som en udtryksform.

Det kan i nogen henseende være en fordel, at vi på Færøerne er så relativt unge med hensyn til at skabe kunst. Vi kan se i mange samfund, at den ældste kunst så godt som kun er skabt af mænd. I hvert fald det, som er bevaret til eftertiden, og har været vurderet som værdigt. Jeg tror på, at vores sene debut er medvirkende til, at vi også har så mange kvindelige kunstnere, og at flere af dem var tidligt med.

I dag har vi et særdeles rigt og mangfoldigt kunstnerisk miljø med højt kvalificerede og dygtige kunstnere. Kunstnere, som er uddannede i flere forskellige lande, og som virker både lokalt på Færøerne, i de nordiske lande og rundt om i verden. En blanding af lokal og international kunst bliver skabt, og det er en stor rigdom for os alle sammen. Kreativiteten blomstrer, og der kommer hele tiden noget nyt. Det er som om, at kilden aldrig løber tør, og den livsberigende kunst sprudler konstant. Fra landskapsbilleder til abstrakt kunst, litografier, tekstile skulpturer og billeder, keramisk kunst, sten og bronze skulpturer, installationer, relieffer osv. Fra mere traditionel kunst til moderne - eller contemporary art. Alt sammen fortællinger. Følelser i forskellige udtryksformer.

Til denne udstilling får I lov til at opleve 11 av vores allerbedste kunstnere. Jeg kunne tale i timer om hver enkelt af kunstnerne, så meget godt er der at sige om jer og jeres arbejde. Hver især er I blandt de førende indenfor jeres område. Der er skrevet bøger om flere af jer, flere er prisvindere, I udstiller i mange lande, og er så betydningsfulde og værdifulde for vores samfund. For hvad er et samfund uden kunst og kultur. Kun en matrikel - kun et sted, uden hjerte og sjæl. Kunstnerne og kunsten har stor værdi for menneskene og dermed for hele samfundet. Kunsten er vores øjne - både ud i verden og ind i os selv. Det, kunsten fortæller os, får os til at reflektere og vi bliver mere bevidste som mennesker. Jeg tror også på, at vi bliver bedre mennesker af det. Derfor er kunsten livsvigtig. Som en af mine venner sagde det så fint: "Kunsten og kulturen er det bæger, vi drikker selve livet af".

Færøerne er i dag et moderne samfund med et rigt kunst- og kulturliv. Der er sket meget siden Díðriks tid. Som andre lande har vi selvfølgelig også vores udfordringer og problemer. Det lader vi ligge i dag. Men det er faktisk helt utroligt, hvor mange kreative mennesker vi har, og hvor meget der bliver skabt. Her i Bispegården kan vi opleve en fantastisk kunstudstilling, og der er også mange gode udstillinger på Færøerne. Oveni har vi et voksende og rigt musikliv, der laves færøsk film, der udgives mange færøske bøger, vi har teaterkunst, dans og andet oveni den stærke kulturarv. Fortid og nutid mødes i kulturen. Den binder os sammen og styrker sammenhængskraften, både mellem mennesker, bygder og nationer. Relationer bliver skabt, og der bygges broer.

Der er mange der har forsøgt at beskrive Færøerne. Gunnar Hoydal beskriver det bl.a. sådan i "Mit eget land":

Den mindste klump, mit lille våde land,

du lille ingenting på klodens mave

en klippeknold i verdensrum af vand,

et ensomt mærke i de store have.

I de fortabte spillemænd beskriver William Heinsen Færøerne som et lille bitte sandkorn på gulvet i en stor festsal. Han beskriver hvordan man - ved at se nærmere på sandskornet gennem et forstørrelsesglas - kan se en hel verden med høje fjelde og dybe dale, med fjorde og smalle stræder, med huse og med mennesker. Og sådan er det. En lille plet på verdenskortet, men en stor verden for os. Alt for os. Det lille ingenting på klodens mave er alting. Det er, som i livet og i kunsten. Alt handler om perspektiv.

Og når vi så ser, hvor meget der sker i kunst og kulturlivet, så er det som med humlebien. Den flyver. Ingen ved hvordan, for det skulle egentlig ikke kunne lade sig gøre. Men det er muligt. Der er en vej, og der er en vilje. Hårdt arbejde betaler sig, og det betaler sig aldrig at tro på, at tingene er umulige. Kunsten er et bevis på det.

Kære kunstnere, flere af jer er her. Hjertelig tillykke med udstillingen. Og af hjerte tak for jeres utrættelige og betydningsfulde arbejde. Jeres begavelse er en gave til os, og der findes i virkeligheden ingen tak som er stor nok for det.

Kære Cem og Martin sum har kurateret udstillingen. I får den samme tak. I har virkelig fået det bedste af det bedste til Bispegården, og fået det bedste ud af det. Det er flot arbejdet. Og Kim, som sætter musik til udstillingen. Det er spændende at opleve og giver udstillingen noget særligt og en helhed. Jeg har så ofte tænkt, at billedkunst er musik malet på lærred.

Og kære gæster. Jeg håber I vil nyde udstillingen. Jeg har læst et sted, at Picasso skal have sagt, at"The meaning of life is to find your gift, but the purpose of life is to give it away". Vi har nu mulighed for at modtage den store gave, som kunstnerne til udstillingen giver os gennem deres værker. Deres gaver bliver nu en gave til os. Og sådan kan vi nu skabe nye fortællinger. Som barnet der fik kulturarven gennem historierne og sangen, får vi nu nye historier gennem kunsten. Den bedste gave man kan give fra sig, og den bedste gave man kan få.

Og jeg siger tak - tak for ordet, tillykke allesammen og god udstilling!

Public link

Please use the above public link if you want to share this noodl on another website.