09/04/2026 | Press release | Distributed by Public on 09/04/2026 05:27
Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Råstoffer, Múte B. Egede var den. 1-3 september på officielt besøg i Bruxelles. Her talte han ved EU-Arctic Forum og dialogen med oprindelige folk og ungdommen. Mødet organiseres af Europa-Kommissionen hvert år for at sætte fokus på samarbejde i Arktis.
I sin tale fremhævede Naalakkersuisoq, EU som en vigtig samarbejdspartner for Grønland og Arktis. Naalakkersuisoq understregede vigtigheden i at sætte befolkningerne i centrum i det arktiske samarbejde. Dette er også et af hovedbudskaberne i Naalakkersuisut's bidrag til EU's Arktis strategi. EU's arktiske strategi er i øjeblikket ved at blive opdateret.
Naalakkersuisuts bidrag til EU's Arktis strategi blev delt med Europa-Kommissæren for Internationale Partnerskaber, Jozef Síkela, i august 2026. Naalakkersuisoq og Kommissær Síkela, mødtes under besøget i Bruxelles, for at drøfte bidraget nærmere. De drøftede også det generelle EU-Grønland partnerskab. Under EU-Grønlands partnerskabet har Europa-kommissionen foreslået en fordobling af EU's bidrag til Grønland til ca. 530 millioner EUR for årene 2028-2034. Herudover samarbejdes der om konkrete projekter og initiativer, der skal komme den grønlandske befolkning til gode.
Múte B. Egede udtaler:
"EU er en vigtig partner for Grønland. Vores samarbejde er baseret på venskab, respekt, fælles værdier og tæt dialog. Jeg er derfor glad for, at EU-Grønland partnerskabet fortsat vokser sig tættere og stærkere. EU spiller også en vigtig rolle som samarbejdspartner i Arktis. Derfor byder Naalakkersuisut opdateringen af EU's Arktis strategi velkommen, og har delt et officielt bidrag til strategien. Vi ser frem til at fortsætte og udvikle det tætte samarbejde med EU.
Under besøget mødtes Naalakkersuisoq også med Europa-Kommissæren for Velstand og Industriel Strategi Stéphane Séjourné, samt Europa-Kommissæren for Energi og Boliger, Dan Jørgensen. Afslutningsvist mødtes Múte B. Egede med medlemmer af Europa-Parlamentet og afholdte møder i NATO.
Kontakt: For yderligere oplysninger kontakt Departementet for Udenrigsanliggender [email protected]