City of Copenhagen

11/12/2025 | Press release | Distributed by Public on 11/12/2025 02:53

Workshop til dig: CO₂ på nettet - sådan mindsker du dit digitale klimaaftryk

Har du tænkt over, hvor meget CO₂ der gemmer sig i alt fra AI, grafik, webdesign og kode til SoMe-billeder og videoer? På denne workshop får du værktøjer til at mindske dit digitale klimaaftryk - uden at gå på kompromis med design og brugeroplevelse.

Om workshoppen

Alt digitalt kræver energi - fra AI, grafik, webdesign og kode til SoMe-billeder og videoer.

Men du kan faktisk gøre en forskel med de valg, du træffer som designer, udvikler eller kommunikatør.

På workshoppen lærer du, hvordan du kan mindske CO₂-udledningen fra dit digitale arbejde. Du får indsigt i, hvordan forskellige tekniske og designmæssige valg påvirker klimaet, og hvad du konkret kan ændre, uden at det går ud over kvaliteten.

Oplægsholder Marie Christensen, lektor på Erhvervsakademi København, gør de komplekse sammenhænge mellem design, data og klima forståelige og omsætter dem til handling.

Du går hjem med:

  • konkrete greb til at reducere klimaaftrykket fra billeder, video, skrifttyper, scripts og kode
  • forståelse af, hvordan AI, hosting og servervalg påvirker CO₂-udledningen
  • konkrete eksempler på etiske designvalg, der både hjælper brugeren og styrker tilliden
  • en øvelse i planet first-design, du kan bruge i dit næste projekt

Tid og sted

Onsdag den 10. december 2025 kl. 8.30-12.00
Kanalhuset, Christianshavn

Der er morgenmad fra kl. 8.30 og frokost kl. 12.

Tilmelding

Det er gratis at deltage, men der er begrænsede pladser, så det er vigtigt, du reserverer din plads.

Tryk her og tilmeld dig Intern side

Hvem kan deltage?

Workshoppen er for virksomheder i København - store som små - der arbejder med digitale løsninger og kommunikation.

Den er særlig relevant for:

  • designere, grafikere og webudviklere
  • kommunikatører, SoMe-ansvarlige og digitale projektledere
  • alle, der vil forstå og reducere det digitale klimaaftryk i deres arbejde

Du behøver ikke være teknisk ekspert. Det vigtigste er, du er nysgerrig på, hvordan dine digitale valg kan gøre en forskel.

Arrangør

Workshoppen arrangeres af Københavns Erhvervshus, som hjælper virksomheder i København med bl.a. grøn omstilling, forretningsudvikling og rekruttering.

City of Copenhagen published this content on November 12, 2025, and is solely responsible for the information contained herein. Distributed via Public Technologies (PUBT), unedited and unaltered, on November 12, 2025 at 08:53 UTC. If you believe the information included in the content is inaccurate or outdated and requires editing or removal, please contact us at [email protected]