10/06/2025 | Press release | Distributed by Public on 10/06/2025 09:18
Statsminister Mette Frederiksen tager i dag imod NATO's generalsekretær Mark Rutte i København. Her skal de blandt andet drøfte, hvordan Alliancen styrker sin afskrækkelse og sit forsvar og sikrer fortsat støtte til Ukraine.
Mødet finder sted på et tidspunkt, hvor Rusland tester Alliancens sammenhold, og hvor Ukraine fortsat er under russiske bombardementer. Senest i weekenden blev flere ukrainske regioner angrebet med russiske missiler og droner.
"Ingen kan være i tvivl om, at vi står over for et aggressivt Rusland, der ikke vil freden. Den seneste tid viser, hvor vigtigt det er, at vi står sammen i NATO og i Europa. Desværre viser den også, at vi skal ruste os til en tid, hvor der kan komme flere hybride angreb. Det kræver, at vi opruster og står så stærkt samlet, at vi kan afskrække Rusland. Vi skal fortsætte vores støtte til Ukraine, der lige nu udgør en frontlinje for hele Europa," siger statsminister Mette Frederiksen.
For yderligere oplysninger: Statsministeriets pressetelefon +45 29 10 88 25.