11/07/2024 | Press release | Distributed by Public on 11/07/2024 10:40
Statsminister Mette Frederiksen har i dag 7. november 2024 haft en telefonsamtale med den tiltrædende amerikanske præsident Donald Trump, hvor hun lykønskede ham med valget:
"Vi havde en god samtale, hvor vi blandt andet havde lejlighed til at drøfte krigen i Ukraine, Ruslands aggression, samarbejdet mellem Rusland, Iran og Nordkorea og udfordringerne fra Kina.
Jeg har før arbejdet sammen med præsident Trump og mener, han har haft helt ret, når han gentagne gange har efterlyst, at Europa skal tage et større ansvar for vores egen sikkerhed. Det har vi lyttet til. Og i Danmark bruger vi nu 2,4 pct. af vores BNP på forsvar og sikkerhed. Det er mere end en fordobling af niveauet, fra tiden før præsident Trump blev præsident første gang.
Jeg gjorde gældende over for præsident Trump, at vi er klar til at yde endnu mere fra dansk side."
For yderligere oplysninger: Statsministeriets pressetelefon +45 29 10 88 25.