Lønmodtagere: Vi er klar til AI – men ikke til at blive sparet væk

Regeringens målsætning om at spare 30.000 årsværk og erstatte dem med kunstig intelligens er bekymrende, når regeringen ikke i samme målsætning siger noget om inddragelse af medarbejdernes erfaringer, tid til eksperimenter med de nye værktøjer og efteruddannelse af de ansatte.

Det er lidt som at sælge skindet, før bjørnen er skudt.

Vi er 10 personer med erfaringer fra alle hjørner af det danske arbejdsmarked. Fra langturschauffør, skolelærer, skuespiller mv.

Tilsammen udgør vi lønmodtagernes AI-panel, der er nedsat af Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Vores opgave er at komme med anbefalinger til, hvordan kunstig intelligens skal udrulles, så vores kolleger tager godt imod de nye værktøjer og måder at arbejde på.

I Danmark har vi altid været parate til at arbejde smartere. Vi har siden den industrielle revolution oplevet, at velkendte arbejdsmetoder og hele brancher er forsvundet på kort tid og er blevet erstattet af andre.

Det har i længden gjort danske lønmodtagere til nogen at verdens mest produktive, og det danske samfund til et af de rigeste og mest velfungerende i verden.

Sælger skindet før bjørnen er skudt

Derfor er vi også nysgerrige efter at se, hvad kunstig intelligens har af muligheder, og vi er fulde af forventninger til, hvordan det kan videreudvikle vores arbejdsliv. Men regeringens målsætninger om besparelser svarende til 30.000 årsværk drypper malurt i bægeret.

Vi kan få øje på store udfordringer, hvor AI måske kan være en del af løsningen. AI kan anvendes til at sikre god dokumentation, til rutinemæssig sagsbehandling, til billeddiagnostik, til at træne og give feedback på opgaveløsning og meget andet.

Men vi ved det endnu ikke med sikkerhed, ligesom vi ikke ved, hvilke nye typer af opgaver det vil føre med sig, når vi begynder at tage AI i anvendelse.

Derfor advarer vi imod, at regeringen og andre arbejdsgivere tager forskud på besparelserne, før vi har taget den kunstige intelligens i brug og set, hvilke nye typer af arbejdsopgaver det medfører.

Hvis målet med udrulning af kunstig intelligens primært er at spare mandetimer, så risikerer vi, at det bliver op ad bakke at skabe rum for eksperimenter med nye værktøjer og kompetenceudvikling blandt medarbejderne.

Det kræver nemlig tryghed og tillid at kaste sig ud i noget nyt. Det er en ringe trøst for dem, der måtte blive tilovers, når AI er udrullet, at konjunkturerne er gode, og at det danske arbejdsmarked er brandvarmt.

Vi antager, at arbejdsmarkedets parter er enige i, at nysgerrige og proaktive medarbejdere, der investerer sig selv i arbejdet, er en gevinst for vores samfund. Prisen er dog, at vi respekterer, at de ikke blot kan omplantes i morgen til en ny branche med nye arbejdsopgaver.

Vi drømmer om …

I lønmodtagernes AI-panel drømmer vi om en visionær anvendelse af kunstig intelligens målrettet nogen af de store udfordringer, vi kan se inden for vores respektive brancher.

Vi håber på, at kunstig intelligens og robotteknologi kan overtage tunge og nedslidende arbejdsopgaver f.eks. inden for rengøring og plejesektoren.

At AI kan frigøre tid fra dokumentation til nærvær og omsorg i alle borgernære relationer - uanset om det er børn, unge, ældre, syge og raske medborgere.

Måske kan kunstig intelligens også anvendes til at udvikle vores skolesystem, så flere børn kan modtage den skræddersyede undervisning, der gør dem i stand til at fuldføre en afgangsprøve.

Eller måske kan AI udvikle vores transportsystemer, så vi anvender kapaciteten på vejene optimalt og belaster klimaet mindre.

Og måske kan kunstig intelligens blive den gamechanger, der kan knække den hastigt stigende stressepidemi, der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) reducerer arbejdsudbuddet med 55.600 stillinger om året og koster samfundet cirka 55 mia. kr. oveni.

Klar til medansvar

Vi er som lønmodtagere klar til at tage et medansvar for, at det danske samfund får mest mulig ud af det, som kunstig intelligens kan tilbyde.

Vi er klar til at komme med input til, hvor og hvordan kunstig intelligens kan anvendes til at forbedre vores opgaveløsning.

Vi vil også rigtig gerne eksperimentere og blive klogere sammen, og vi vil gerne sikre at gevinsterne kommer os alle til gode, f.eks. i form af et mere trygt og mindre nedslidende arbejdsliv.

Indlægget bragt på Altinget.dk 01.09.25