Fald er et wake-up-call: Vi er nødt til at lave uddannelser i takt med tiden

28 procent færre har valgt IT-studier i år på Erhvervsakademierne og 31 procent færre har søgt ind uddannelsen som datamatiker.

Forklaringen skal i høj grad findes i usikkerheden omkring kunstig intelligens.

Det fastslår Michael Holm, forbundssekretær og ansvarlig for uddannelsesområdet i IT-fagforeningen PROSA.

"De studerende er fanget i en gråzone og oplever stor usikkerhed omkring, hvad der vil ske med karriere og læring.

De er bare beviset på, at AI har medført en eksistentiel krise for vores måde at uddanne på. Det er gået så afsindigt hurtigt, at studierne ikke er fulgt med, og at der mangler samtidig en lang række strategier og svar.

Det er derfor, vi også oplever et markant fald i søgning til erhvervsakademier på 28 procent for IT-uddannelser, og endnu mere markant, når det handler om specifikke uddannelser som datamatiker, der falder næsten 31 procent", siger Michael Hom.

Han henviser til, at det smitter af på valget af uddannelsen. I følge Michael Holm ser vi resultatet af en enorm usikkerhed, når det handler om at vælge rette studie, eller agere i en verden, hvor kunstig intelligens har stadig større indflydelse på læring og karriere.

Han fastslår at det gælder både dem lige er søgt ind på studierne studier, eller som er studerende eller som lige er dimitteret fra et studie.

"Jeg forstår godt, hvis de er bekymrede og måske også føler sig lidt svigtede. Det er derfor vigtigt at vi handler hurtigt, tilretter uddannelser og sørger for en strategi, som flugter med den virkelighed, der gør sig gældende ude i verden og på arbejdsmarkedet ", siger Michael Holm.

Der er ifølge Michael Holm ingen tvivl om, at der skal handles hurtigt og at meget skal gøres anderledes.

"Fag og fagligheder og krav til kompetencer forandrer sig lynhurtigt i de her år. Det er så vigtigt at uddannelsesmulighederne flugter med udviklingen bedst muligt. At de forstår, hvor AI påvirker læring og opgaveløsning, og at de retter ind efter den virkelighed og ikke en virkelighed, som måske gjaldt for 5-10 år siden", siger han.

En af det hårdt ramte uddannelser er datamatiker, som oplever et pludseligt og historisk fald på 31 procent.

"Det er brandærgerligt, og viser hvor hurtigt udviklingen går, og hvor vigtigt det er med strategier og uddannelser som følger med. Hvor datamatikere for blot et par år siden nærmest blev headhuntet før de var ude af studiet, så er arbejdslivet på den anden side mere usikkert i dag. Og faget er under lynhurtig forandring.

Men samtidig vil der fortsat være massiv brug for deres kunnen. De er bare fanget i en gråzone og et vakuum, hvor uddannelsen måske ikke har fulgt med vilkår, som ændrer sig løbende år for år og kommunikationen omkring, hvad der skal til måske heller ikke har været til stede. Det har mere været en blanding af jobapokalypse eller det går nok, ikke noget at forholde sig til, men snarere et spørgsmål om tro", siger fortæller Michael Holm.

Han mener, at usikkerheden har efterladt et tomrum, hvor unge venter med at søge ind på uddannelsen eller vælger andet.

"Det er uheldigt. Vi kommer til at mangle programmører og uddannede som virkelig forstår kode. Men det sker i en ny kontekst. Bare inden for de sidste halve år er måden at arbejde på med AI-agenter inden for programmering ændret markant. Nu handler det stigende grad om at prompte, bruge AI-agenter og forstå kode. Ikke så meget om at skrive den selv", fortæller Michael Holm.

Faglige kerneværdier vigtigere end nogensinde

Den uddannelsesansvarlige i IT-fagforeningen efterlyser klar handling nu - og også et nyt syn på uddannelser og hvordan de bliver sat sammen.

"Systemet kan føles stift og uoverskueligt. Der mangler en gennemskuelig plan for, hvordan man kan uddanne sig videre, altså også toppe uddannelsen op med nye kompetencer. Det bliver stadig vigtigere med overbygningsuddannelser og efteruddannelse. Reglerne er i dag desværre meget komplicerede og passer ikke til tiden", siger Michael Holm.

Han fortsætter:
"Når vi skruer studierne sammen fremover, skal vi måske mere tænke i moduler, hvor vi lærer at forstå og bruge teknologien. Dyb faglig viden bliver måske vigtigere end nogensinde, netop fordi, vi skal forstå og bruge de output som teknologien forsyner os med, og vi skal blive bedre til at lære selv at lære. Altså bruge den til læring.

Og samtidig have mere fokus på det mennesker kan, og den dynamik af læring som opstår. Altså de kreative processer. Meget mere rettet mod at kunne navigere under forandring og træning af mentale kapaciteter til at bruge en teknolog, som udvikler sig konstant. Altså hele tiden kunne reflektere over, hvordan teknologien bruges bedst. Det gælder nærmest uanset faget", foreslår Michael Holm.

Der skal handles hurtigt, hvis kurven skal knækkes

Han henviser til de erfaringer, som blandt andet gymnasieelever har gjort sig siden ChatGPT kom frem i efteråret 2022.

"Se bare på den debat, vi har om årets studenter, der vel er første generation "ChatGPT", som går ud af gymnasiet. Der er stadig flere lærere, som råber vagt i gevær over, hvor meget sprogmodellerne har skadet deres indlæring og kunnen, fordi vi hverken har haft strategi eller plan for brug og forståelse af dem. Det samme gælder på mange videregående uddannelser", advarer Michael Holm.

Hvis ikke der sker noget hurtigt, har Michael Holm svært ved at se, at kurven knækker.

"Vi skal strikke uddannelser sammen på en ny og tidssvarende måde. Måske skabe nye uddannelser og uddannelsesformer. Ellers får vi tre år mere med usikkerhed og faldende læringskurve. Men endnu værre, vi risikerer at mangle helt nødvendige kompetencer, som vil blive efterspurgte, når AI-hype og usikkerhed har lagt sig", siger han.

"Det gælder eksempelvis datamatikere og mangel mennesker, som forstår programmering, og dermed de systemer og værktøjer, som i stigende grad styrer vores verden og arbejdsliv.", advarer Michael Holm.