09/24/2025 | Press release | Distributed by Public on 09/24/2025 01:03
Analyser fokuserer på aktuelle emner, som er særlig relevante for Nationalbankens formål. Analyserne kan også indeholde Nationalbankens anbefalinger. Her finder du bl.a. vores prognose for dansk økonomi og vores vurdering af den finansielle stabilitet. Analyser henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.
Ruslands invasion af Ukraine har fået Danmark og andre europæiske lande til at øge deres militærudgifter markant. Scenarieanalyser tyder på, at opfyldelsen af det nye Nato-mål på 3,5 pct. af BNP i centrale forsvarsudgifter fra 2026 og fremefter kan øge kapacitetspresset i den danske økonomi moderat inden for de næste par år. Hvor meget det vil påvirke kapacitetspresset, afhænger af flere faktorer, herunder hvor hurtigt forsvarsudgifterne øges, og hvor mange af midlerne der bliver brugt i udlandet.
Ruslands invasion af Ukraine i 2022 og øgede geopolitiske spændinger har givet anledning til bekymring for den europæiske forsvarskapacitet, og det har fået Danmark og nogle andre europæiske lande til at øge deres militære udgifter betydeligt. Det er vigtigt at forstå de potentielle konsekvenser af højere forsvarsudgifter for den danske økonomi og dermed understøtte Nationalbankens hovedmål om prisstabilitet.
Forsvarsudgifterne er steget i flere europæiske lande
Anm.:
Det nye Nato-mål er 3,5 pct. af BNP i centrale forsvarsudgifter plus 1,5 pct. af BNP i bredere sikkerhedsrelaterede udgifter i 2035. Data for 2025 er et skøn fra Nato. Der foreligger ikke tyske data for 2025.
Kilde:
Macrobond og Nato.
Foto herunder: Jens Dresling/Ritzau Scanpix.