10/07/2026 | Press release | Distributed by Public on 10/07/2026 11:32
Finansminister Peter Hummelgaard har afholdt ejermøde med Københavns Lufthavne, der ser frem til udviklingen af lufthavnen under hensyntagen til nær- og lokalområdet.
Som led i Finansministeriets løbende ejerskabsudøvelse er der afholdt ejermøde mellem Finansministeren og ledelsen i Københavns Lufthavne A/S.
Formålet med mødet var bl.a. at understøtte den løbende ejerdialog med selskabet i tråd med de gældende anbefalinger i Statens ejerskabspolitik. Ejerdialogen kan bl.a. vedrøre selskabets økonomisk udvikling og andre relevante emner af interesse for selskabets ledelse eller ejerministeren.
Københavns Lufthavne har senest offentliggjort et forventet passagertal på 34,5 mio. passagerer for hele året 2026. Det svarer til en stigning på ca. 6 pct. i forhold til 2025. Lufthavnens vækst de kommende år kræver blandt andet udvikling af lufthavnens områder. Rammerne for udviklingen er bestemt gennem en arealanvendelseslov, der danner grundlag for, hvordan lufthavnen skal udvikles.
Det fremgår bl.a. af regeringsgrundlaget, at regeringen vil undersøge mulighederne for og tage initiativ til at mindske de forureningsmæssige gener for naboerne til Københavns Lufthavn med respekt for armslængdeprincippet for statens ejerskab af lufthavnen. Arbejdet er forankret i de relevante regulatoriske ministerier.
Finansminister Peter Hummelgaard siger efter mødet:
Jeg er glad for at have afholdt ejermøde med ledelsen i et af de statslige selskaber, som jeg personligt føler mig tæt knyttet til. Københavns Lufthavns positive udvikling er et tegn på, at flere passagerer har glæde af lufthavnen. Lufthavnen gavner Danmark som helhed og understøtter gode arbejdspladser og tilgængelighed til og fra Danmark.