Government of Greenland

09/24/2025 | Press release | Distributed by Public on 09/24/2025 04:29

Vivian Motzfeldt mødtes med António Guterres

Sammen med den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og den færørske udenrigsminister Sigrid Stenberg mødtes Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Forskning Vivian Motzfeldt med FN's generalsekretær António Guterres den 23. september 2025 i New York i forbindelse med den officielle åbning af FN's generalforsamling tirsdag i New York.

-Jeg er glad for kort at mødes med FN's generalsekretær António Guterres. I en tid hvor vi er ved at vænne os til en ny verdensorden og med det internationale fokus, der er på vores eget land, er det vigtigt at fortælle hvor vi står. Derudover viser vi med vores møde og støtte overfor FN og Generalsekretæren, at FN's multilaterale arbejde skal fastholdes og at det er vigtigere end nogensinde før, siger Vivian Motzfeldt.

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt har overfor FN's Generalsekretær sagt, at han til hver en tid vil være velkommen til at besøge Grønland. - Verden forandrer sig, og i Grønland mærker vi ligeledes en markant udvikling på mange områder, og det vigtigt at generalsekretæren, der leder verdens største internationale organisation, også får mulighed for at møde vores befolkning i øjenhøjde og se vores land og natur, får en fornemmelse for klimaforandringerne i Arktis og dermed også får dannet sine egne indtryk - sammen med os, siger Vivian Motzfeldt.

Departementet for Udenrigsanliggender og Forskning, herunder også Grønlands Repræsentation i Washington D.C., ledsagede Naalakkersuisoq til møderne, og koordinerede sammen med den Danske FN-mission i New York.

For yderligere kontakt: Minisersekretær Rosa Thorsen, [email protected] tlf. +299 55 3303


Government of Greenland published this content on September 24, 2025, and is solely responsible for the information contained herein. Distributed via Public Technologies (PUBT), unedited and unaltered, on September 24, 2025 at 10:29 UTC. If you believe the information included in the content is inaccurate or outdated and requires editing or removal, please contact us at [email protected]