Politikerne har leveret: Nu er det virksomhedernes tur

En stor krammer til erhvervsuddannelserne.

Det kaldte jeg det løft af erhvervsskolerne, som et stort politisk flertal for nylig er blevet enige om. For det falder virkelig på et tørt sted!

Men hvis den tiltrængte økonomiske indsprøjtning skal have den ønskede effekt, er vi nødt til at tale om lærepladser.

Alt for mange er i skoleoplæring

Lærepladser er motoren i erhvervsuddannelserne. Ja, det er enormt vigtigt at have et grundforløb, hvor man introduceres til faget og lærer grundlæggende faglige færdigheder. Men det hele peger frem mod et hovedforløb med dertilhørende læreplads.

Desværre er det bare ikke virkeligheden for alle. Ifølge de seneste tal er over 4.000 erhvervsskoleelever lige nu i skoleoplæring.

Det betyder, at de har bestået overgangskravene fra grundforløbet, og nu mangler en læreplads, og det er derfor alt for mange.

Jeg har stor respekt for det arbejde, skolerne gør, når de er nødt til at træde til med en skolebaseret praktikdel.

Men det er umuligt at genskabe virkeligheden i en virksomhed med alt, hvad det medfører af praktisk erfaring og det at indgå i et fagligt fællesskab med kollegaer.

Der er en grund til, vi har bygget uddannelserne op om en læreplads - det er det bedste for alle parter, at vores lærlinge får den oplevelse med. Skoleoplæring er og bliver et nødvendigt sikkerhedsnet.

Tilbage til start

Jeg bemærker, at arbejdsgiverne i blandt andet A4 forsøger at tegne et billede af, at situationen er den omvendte; nemlig, at virksomhederne skriger på elever, og at det derfor ikke passer, at der mangler lærepladser.

Formentlig er det rigtigt nok, at der inden for visse brancher og geografiske områder er behov for flere elever til at udfylde arbejdsgivernes behov.

Men det ændrer ikke på, at tusindvis af elever må gå forgæves og ender i skoleoplæring.

Under alle omstændigheder er det et faktum, at virksomhederne ikke har levet op til den trepartsaftale, vi indgik i 2016, hvor de forpligtede sig til at oprette 8.000-10.000 flere lærepladser frem mod i år.

Efter en stigning i årene efter aftalen blev indgået, er vi nu stort set tilbage på 2016-niveau.

Arbejdsgiverne vil argumentere, at 4.000 elever i skolepraktik er lavere end tidligere år. Men 4.000 er stadig 4.000 for mange, og det ændrer ikke på, at arbejdsgiverne har svigtet deres løfter.

Derfor er der behov for, at vi taler sammen om, hvad der skal til for, at vi kan få enderne til at mødes.

Indkald til ny trepart

Men det haster. For trepartsaftalen fra 2016 udløber i år, og dermed vil arbejdsgiverne ikke længere have en trepartsbaseret forpligtelse til at oprette flere lærepladser.

Derfor bør regeringen følge op på de gode intentioner bag det økonomiske løft af erhvervsskolerne og give området endnu en krammer.

Denne gang i form af en ny trepartsaftale, der skal sætte nye mål for oprettelsen af lærepladser og ikke mindst skabe nogle rammer, hvor virksomhederne rent faktisk leverer.

Den aftale er nødt til at indeholde intensiverede økonomiske incitamenter over for de virksomheder, der ikke lever op til deres ansvar for at tage lærlinge. Og omvendt større belønninger til dem, der uddanner særligt mange.

En sådan model for økonomisk 'pisk og gulerod' findes allerede i dag, men tallene taler deres tydelige sprog:

Virksomhederne er ikke motiverede nok.