12/04/2025 | Press release | Distributed by Public on 12/04/2025 00:03
Fremtidens sikre kommunikationsnetværk. Nye digitale løsninger på alt fra energiforbrug til lægemiddeludvikling. Evnen til at bygge bro mellem forskning og forretning. Alle disse komponenter tilsammen indbringer professor Peter Lodahl fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet den nye innovationspris Into Innovation Award på 2,2 mio. kr.
Peter Lodahl har viet sin karriere til kvantefysikkens mest fundamentale spørgsmål: Hvordan kan lys og stof lære at tale sammen - og kan den samtale bruges til at skabe en ny generation af nye teknologier? Svaret kom efter årtiers banebrydende forskning. Lodahl udviklede verdens mest præcise enkeltfoton-kilde, som er et mikroskopisk chipbaseret system, der kan udsende fotoner én ad gangen med ekstrem præcision. Teknologien er nøglen til at bygge kvantecomputere og sikre kommunikationsnetværk, som kan overføre information uden risiko for aflytning.
I 2016 tog Lodahl skridtet fra forskning til forretning og grundlagde Sparrow Quantum, hvor han i dag er Chief Quantum Officer. Her omsatte han sin forskning til et konkret produkt: Den førende enkeltfoton-chip på markedet.
Med prisen Into Innovation Award hædrer uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund en forsker eller en innovator, som er ansat ved en dansk institution eller en gruppe danske samarbejdspartnere, som enten selv har stiftet start-ups eller scale-ups eller har hjulpet andre i gang med det.
Læs mere om Into Innovation Award her
-Med sin kvantechip åbner Peter Lodahl uanede muligheder for at få computere til at løse problemer, vi aldrig ville kunne løse i dag. Der er ikke bare tale om opdatering af vores klassiske computer - der er tale om innovation i verdensklasse. Det er med Lodahls egne ord en computer på steroider. Samtidig har Peter Lodahl omsat sin forskning til en virksomhed bygget på åbenhed og partnerskab. Det er præcis den slags innovative hjerner, Europa har brug for i det globale teknologikapløb. Jeg glæder mig derfor til at overrække Peter Lodahl Into Innovation Award.
-Det er en stor ære at modtage en så prestigiøs pris. Og det er en direkte anerkendelse af de mange fantastiske, talentfulde, ambitiøse og samtidig kollaborative og venlige unge forskere, som igennem de seneste 20 år både på Niels Bohr Institutet og i Sparrow Quantum er dykket så dybt ned i denne avancerede teknologi. Arbejdet betyder, at vi i dag ligger i den absolutte verdenselite.
-Peter Lodahl har leveret en markant videnskabelig opdagelse inden for kvantefysik - et forskningsfelt med afgørende betydning for udviklingen af fremtidens teknologier. Samtidig har han spillet en central rolle i at omsætte opdagelsen til en vækstvirksomhed med global rækkevidde. Det er præcis den kombination af videnskabeligt gennembrud og mod til at skabe reel forandring, som Danmark og Europa har brug for. Stort tillykke til Peter Lodahl med den velfortjente pris.
Into Innovation Award uddeles den 15. december i Operaen i København.
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: [email protected]
Handlinger tilknyttet webside