Landets fem kommuner får besøg af den nye Naalakkersuisoq Mads Pedersen i den her uge, med ønsket om at styrke samarbejdet inden for socialområdet. Formålet med besøget er at fremme en tættere dialog og samarbejde mellem kommunerne og Naalakkersuisut.
Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier, Mads Pedersen, indleder foråret med besøg i landets fem kommuner.
Under rejsen vil han besøge en række relevante områder, herunder døgninstitutioner, hvor han vil få indblik i deres daglige arbejde og udfordringer. Han vil også mødes med borgmestrene for at diskutere lokale forhold og samarbejdsmuligheder.
Derudover tilstræber han at møde børnene, som han gerne vil invitere til dialog, for at høre deres perspektiver og behov.
"Jeg ser frem til at besøge kommunerne og møde borgere. Tillid er grundlaget for ethvert samarbejde, og derfor er det afgørende, at vi mødes og har en dialog," udtaler Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier Mads Pedersen.
Naalakkersuisoq prioriterer samarbejde og dialog med kommunerne om deres udfordringer. Han ønsker, at myndighederne skal reflektere og tilpasses borgernes behov og udgangspunkt for at støtte de mest sårbare grupper og understreger, at anbringelser af børn og unge skal være sidste udvej.
Besøget i Kommune Kujalleq, Qeqqata Kommunia, Avannaata Kommunia, Kommune Qeqertalik og Kommuneqarfik Sermersooq begynder mandag den 12. maj, med Kommune Kujalleq som den første destination.
For nærmere information kontakt ministersekretær Luutiveeraq Lyberth på e-mail:
luti@nanoq.gl eller tlf: +299 34 64 42.