07/07/2025 | News release | Archived content
Regeringen har opjusteret det finanspolitiske råderum med 58 mia. kr., og det skorter ikke på idéer til, hvordan pengene skal bruges.
Det klassiske opgør mellem velfærd eller skattelettelser er aflyst, og mange på og omkring Christiansborg er overbevist om, at der er råd til det hele.
Men her er tre gode grunde til, at finansministeren fortsat skal holde de offentlige finanser i kort snor.
For det første skal vi bruge rigtig mange penge på store samfundsudfordringer. Med NATO's nye styrkemål kan udgifterne til at styrke forsvaret og vores sikkerhed overstige 45 mia. kr.
Oven i det kommer udgifterne til at fastholde det nuværende serviceniveau i velfærden, når de store efterkrigsgenerationer trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år.
En mere retfærdig pension, klimasikring og Danmarks bidrag til EU's budget fra 2028 kommer også til at trække på statens konto.
For det andet er Danmark ifølge regeringen inde i en moderat højkonjunktur.
Hvis finansministeren slipper tøjlerne på råderumsmilliarderne, bærer det yderligere brænde til bålet på et arbejdsmarked, der i forvejen sætter den ene beskæftigelsesrekord efter den anden.
Om vi rent faktisk er i en højkonjunktur eller ej er naturligvis svært at vurdere. Det plejer at være sådan, at vi er i en højkonjunktur, når beskæftigelsen er højere end forventet.
Men det viser sig, at arbejdsmarkedet er i stand til at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft, end vi for få år siden troede var muligt.
Derfor er det vanskeligt at svare på, hvad et normalt beskæftigelsesniveau er, og deraf skønne over, hvor stort et pres, der er på kapaciteten på arbejdsmarkedet.
Desuden er der andre hensyn end kapacitetspresset, alene når finanspolitikken skal fastlægges, som f.eks. at løse de samfundsudfordringer, jeg har nævnt ovenfor. Ikke desto mindre skal finansministeren være bevidst om presset på arbejdsmarkedet, når den økonomiske politik fastlægges.
Endelig skal vi huske på, at pengene kun kan bruges én gang.
Nogle læsere har måske prøvet at købe en ting impulsivt, som de senere har fortrudt. Det har jeg i hvert fald. Når der pludselig er mange flere penge i kassen end forventet, stiger risikoen også for, at vi kommer til at bruge pengene på noget, som senere viser sig ikke at være hensigtsmæssigt.
Det ville f.eks. være ærgerligt at bruge en masse penge på skattelettelser, hvis styrkelsen af Forsvaret bliver dyrere end forventet. Den stærke økonomi skyldes også hårde reformer, der bl.a. har gjort Danmark til landet i Europa med den højeste pensionsalder.
Vi skylder de hårdtarbejdende lønmodtagere at bruge pengene med omhu.
Der er grund til at rose finansministeren for at holde hovedet koldt og insistere på at tage tingene i den rigtige rækkefølge. Der venter nogle store bundne udgifter forude. De skal håndteres først. Derefter må regeringen lave en ansvarlig økonomisk plan, der sikrer, at dansk økonomi også i fremtiden vil være sund og stærk.
For selvom vi har mange penge, skal de stadig bruges klogt.
Indlægger er bragt i Børsen 07.07.2025