Kunstig Intelligens kalder på kritisk stillingtagen og politisk handling

Når termostaten regulerer varmen derhjemme, når Google Maps foreslår den hurtigste rute, og når streamingtjenesten anbefaler en film eller serie, bygger det på teknologien bag kunstig intelligens: Matematiske algoritmer, som er udviklet til at identificere mønstre i data og handle ud fra dem.

Kunstig intelligens har bevæget sig ind i vores dagligdag i en grad, hvor teknologien nærmest er umulig at undgå. Det er i sig selv ikke banebrydende, at ny teknologi påvirker vores hverdag, men med kunstig intelligens er noget alligevel anderledes.

- Jeg tænker på kunstig intelligens som en kognitiv teknologi, som er med til at forme vores tænkning. Det er der også tidligere eksempler på; skriftsproget er et af dem. Men vi er helt deroppe på den store klinge, hvor vi taler om en teknologi, som ikke bare hjælper os med at udføre en foruddefineret handling hurtigere, bedre eller nemmere. Den påvirker, hvad vi overhovedet ønsker at udføre af handlinger, fortæller Peter Dalsgaard, professor ved Digital Design og Informationsvidenskab.

Peter Dalsgaard forsker i samspillet mellem menneske og teknologi, et forskningsfelt der i de seneste år er præget gradvist mere af kunstig intelligens. I bogen 'AI', der er udkommet i januar 2026 fra Aarhus Universitetsforlag som en del af bogserien Tænkepauser, sætter han perspektiv på den forandring, der er fulgt i kølvandet af lanceringen af ChatGPT i november 2022.

En ny samtalepartner
På bare to måneder fik ChatGPT 100 millioner brugere, og teknologien blev dermed den hastigst voksende i historien.

Med lanceringen af kunstigt intelligente chatbots som bl.a. ChatGPT fik vi en samtalepartner, der hurtigt og beredvilligt svarer på alt mellem himmel og jord, opmuntrer os på en dårlig dag eller foreslår, hvad vi skal spise, når vi viser den, hvad vi har i køleskabet.

Teknologien griber ind i vores tankeprocesser og påvirker vores adfærd, vores sprog og vores vaner.

- Hvis jeg skal give et eksempel på det, så er rigtig mange i dag begyndt at tale med deres chatbots om dybt personlige forhold, som de måske ikke engang tør betro til andre mennesker. Det kan være, de føler, at det er stigmatiserende, eller er generte eller sky omkring det. Så får de en fortrolig i en AI-chatbot. Hvis du havde sagt det til folk for fem år siden, ville de fleste nok have set det som noget, der var svært at forestille sig. Men jo mere vi bruger og tilpasser os de her systemer, jo mere flytter det vores grænser for, hvad vi opfatter som normalt, siger Peter Dalsgaard.

Det menneskelige islæt i chatbotten er afgørende forskelligt fra alt, vi har set tidligere.

- Interfacet er er præcis det samme, som vi ville bruge, hvis vi to ville chatte med hinanden. De adfærdspsykologiske og designmæssige overvejelser bag de her sprogmodeller har, tror jeg, haft en enorm stor indvirken på, at teknologien blev så populær så hurtigt, siger Peter Dalsgaard.

Hvilken rolle skal teknologien spille
I dag er kunstig intelligens alle vegne. Læger bruger kunstig intelligens til at analysere skanningsbilleder for at blive endnu bedre til at identificere tidlige tegn på sygdom. Forretninger bruger det til at automatisere kundeservice, arkitekter bruger det til at visualisere projekter. Og sådan kunne vi blive ved.

Udviklingen inviterer ifølge Peter Dalsgaard til mere refleksion. Kritisk stillingtagen kombineret med et konstruktivt sindelag fylder for lidt, mener han:

- Jeg ser teknologien blive rullet meget hurtigt ud i mange sammenhænge, uden at man nødvendigvis tænker ret meget over effekterne af det. Vi har en tendens til at tage teknologien til os som den er givet fra de store softwareudviklere. Men teknologien kan være på rigtig mange måder, og jeg savner, at vi i højere grad aktivt kan være med til at forme den - og i det hele taget beslutte, om vi vil bruge dem. Mange af de her teknologier er faktisk nogle, vi kunne tage ejerskab over og udvikle, så de passer bedre til vores ønsker og behov, forklarer han.

Vi burde ifølge forskeren i højere grad tage stilling til, hvad vi ønsker at bruge teknologien til. Hvilken rolle ønsker vi, den skal spille i vores samfund?

Vi ser allerede, at kunstig intelligens forandrer den måde, vi arbejder på. Vi uddelegerer delopgaver til maskiner og bruger de menneskelige ressourcer på at koordinere og samle trådene. Peter Dalsgaard undrer sig over, at den udvikling ikke trækker større politisk interesse.

- Jeg er virkelig overrasket over, at det ikke er et større politisk spørgsmål, end det er nu. Hvis en del af det arbejde, vi udfører, kan overtages af maskiner, som er udviklet af folk, der ikke sidder i Danmark, så betaler vi dem i stedet for at betale arbejdere i Danmark. Hvis vi samtidig ved, at mange af de her maskiner er bygget til at bearbejde ting, vi har produceret, og bruge dem som råvare uden at kompensere for det; Hvilke konsekvenser har det så?, spørger Peter Dalsgaard.

Et spejl af os selv
Ligesom kunstig intelligens påvirker vores adfærd, sker det også modsat. Mennesker og teknologi former hinanden gensidigt.

Vi opfatter måske teknologien som neutral eller objektiv, men i praksis spejler den vores verdenssyn og intelligens.

- Det gør, at vi kan blive opmærksomme på de ting, som vi måske havde overset. Vi kan se aspekter ved os selv i et nyt lys, forklarer Peter Dalsgaard.

Når kunstig intelligens beskriver sygeplejersker som kvinder eller bestemte etniske minoriteter som kriminelle, så skyldes det data, vi har efterladt i vores digitale fodspor.

På samme måde kan teknologien rokke ved den forståelse, vi har, af vores menneskelige egenskaber.

- Vores kreativitet er et godt eksempel. Hvis der - som det lader til - er dele af den menneskelige kreativitet, vi kan sætte på formel, så er der måske dele af det, vi har tænkt på som menneskelig kreativitet, som ikke er så unikt, påpeger Peter Dalsgaard.

Er du for eller imod?
Debatten om kunstig intelligens bliver ofte polariseret. Med bogen 'AI' håber Peter Dalsgaard at kunne tilføje flere nuancer.

- Men hvis du spørger mig, vil jeg mene, at vi samlet set står med en teknologi, der har markant flere positive end negative effekter. Især hvis vi bliver bedre til at hjælpe med at korrigere eller forme teknologien i de retninger, der giver mening for os, fortæller han.

Det mest bekymrende, vi kan gøre, er ifølge forskeren at overlade det til andre at bestemme, hvad teknologien skal kunne, og hvilke principper den skal udvikles efter.

- Jeg kan være bekymret for, at vi f.eks. på medieområdet gør os selv afhængige af platforme og medier, som styres af nogen, der har andre interesser, end vi er vant til at se fra publicistiske medier i Danmark. Platforme, som med de her teknologier kan udøve former for indflydelse, som nogle gange er ret subtile. Altså ting vi ikke nødvendigvis bliver opmærksomme på, eller som handler om små gradvise skift i hvad og hvordan vi bliver eksponeret for information om verden, og hvordan vi måske kan blive trænet til at tænke i bestemte retninger. Men det er jo noget, vi kan påvirke ved aktivt at vælge andre medier til, siger Peter Dalsgaard.

Fakta

'AI' er udgivet af Aarhus Universitetsforlag som en del af bogserien Tænkepauser, 5. januar 2026.

Bogen er skrevet af Peter Dalsgaard, professor ved Aarhus Universitet og forsker i samspillet mellem mennesker og IT, med særligt fokus på AI, og hvordan teknologien påvirker vores måde at leve på.

I bogen tager Peter Dalsgaard læserne med tilbage til efterkrigstidens laboratorier, hvor it-pionerer sideløbende med udviklingen af de første computere diskuterede, om det var muligt at få en maskine til at efterligne menneskers måde at tænke på. Og frem til i dag, hvor kunstig intelligens har vævet sig så tæt ind i vores hverdag, at det er i gang med at forandre vores måde at tænke på.

Kontakt

Peter Dalsgaard
Professor, Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: [email protected]