09/04/2026 | Press release | Distributed by Public on 09/04/2026 10:08
Underskrivelse af aftaler mellem den franske minister for Udenrigshandel og Økonomisk Attraktivitet, Nicolas Forissier, den franske minister for små og mellemstore virksomheder, handel, håndværk, turisme og købekraft, Serge Papin og og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Råstoffer, Múte B. Egede
Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Råstoffer, Múte B. Egede, underskrev sammen med den franske minister for Udenrigshandel og Økonomisk Attraktivitet, Nicolas Forissier, samt Minister for små og mellemstore virksomheder, handel, håndværk, turisme og købekraft, Serge Papin, 2 samarbejdsaftaler med Frankrig under besøg i Paris 4. september 2026.
Aftalerne dækker henholdsvis dannelsen af en partnerskabsdialog mellem de to lande samt samarbejde indenfor forskning og kultur, og samarbejde indenfor turismeområdet.
Sammen med en tidligere indgået aftale om samarbejde indenfor mineralområdet har Naalakkersuisut således arbejdet målrettet med den franske regering for at styrke samarbejdet og den bilaterale relation.
Naalakkersuisoq Múte B. Egede mødtes ligeledes med den franske Europa- og Udenrigsminister, Jean-Noël Barrot.
Naalakkersuisoq Múte B. Egede udtaler:
"Frankrig er en stærk partner og allieret for Grønland i en tid med omvæltning i verdensordenen, som vi kendte den, og Grønlands bevægelse mod stærkere samarbejde med tætte allierede.
Naalakkersuisut er taknemmelig for den støtte som den franske regering særligt ved Præsident Macron og Europa- og Udenrigsminister Barrot har givet stærkt udtryk for i en for Grønland helt særlig og svær tid - en situation, som vi stadig befinder os i.
Med etableringen af Partnerskabsdialogen og flere samarbejder viser begge lande, at respektfuld dialog og gensidig forståelse fortsat er vejen frem for internationalt samarbejde og gode relationer. Jeg ser frem til det konstruktive samarbejde med den franske regering."
Aftalerne kan genfindes på www.naalakkersuisut.gl
Kontakt: For yderligere oplysninger kontakt Departementet for Udenrigsanliggender [email protected]
Den franske Europa- og Udenrigsminister, Jean-Noël Barrot og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Råstoffer, Múte B. Egede
Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Råstoffer, Múte B. Egede og den franske minister for Udenrigshandel og Økonomisk Attraktivitet, Nicolas Forissier