Ny bog: Fagbevægelsen giver sit bud på Danmark i 2040

Fremtiden kommer ikke af sig selv.

Verden er i opbrud. Der er krig i Europa, Europas konkurrencekraft er under pres, og ny teknologi flytter på både arbejdspladser og magt.

Samtidig vokser uligheden herhjemme, færre organiserer sig, og flere oplever, at beslutninger om deres arbejde og hverdag bliver truffet længere væk fra dem selv.

LÆS MERE: Besøg hjemmeside for bogen "Folkets Danmark"

Det er baggrunden for den nye bog "Folkets Danmark - Drømme om et trygt, retfærdigt og rigt fællesskab".

For første gang har fagbevægelsen samlet sig om en bog, der løfter blikket fra den næste overenskomst, finanslov og politiske aftale og spørger: Hvilket Danmark vil vi være i 2040?

- Fremtiden kommer ikke dumpende ned fra himlen. Den bliver formet af de valg, vi træffer. Derfor har vi samlet fagbevægelsen for at give vores bud på, hvilket Danmark vi gerne vil stå med om 15 år. For fagbevægelsen har været med til at forme Danmark i mere end 100 år - og det har vi tænkt os at blive ved med, siger FH-formand Morten Skov Christiansen.

Hvem får magten over fremtiden?

Et centralt spørgsmål gennem bogen er, hvem der får indflydelse på de forandringer, der venter.

Forestil dig en bygningsmaler, der styrer sprøjtedroner hen over en facade, mens et exoskelet aflaster kroppen. Eller en sygeplejerske, hvor kunstig intelligens tager sig af dokumentationen, mens mennesket stadig træffer afgørelsen.

Det kan også være en skuespiller, der står hjemme foran kameraet og på 20 sekunder skal improvisere sorg og forsoning for at komme gennem første runde af en digital casting.

Det er forskellige billeder af et arbejdsmarked i forandring.

Bogen spørger blandt andet, hvordan kunstig intelligens kan skabe større muligheder og mere frihed for lønmodtagerne frem for mindre indflydelse. Og hvem der får gevinsten, hvis teknologien skaber et nyt produktivitetsboom.

Men teknologi er kun én del af fortællingen.

Fra pension til grøn omstilling

Kan unge, der træder ind på arbejdsmarkedet nu, holde til den pensionsalder, der venter?

Hvordan sikrer vi uddannelse gennem hele livet, så teknologiske forandringer åbner nye døre frem for at lukke dem?

Og hvordan gennemfører vi den grønne omstilling med de faglærte og den faglighed, den kræver?

Bogens kapitler bevæger sig fra arbejdsliv, uddannelse og pension til velfærd, lighed, sikkerhed og Europas konkurrencekraft.

De undersøger også, hvordan stærke velfærdsinstitutioner kan holde mennesker sammen på tværs af sociale skel, og hvordan Danmark kan blive mere robust over for krig, cyberangreb, desinformation og andre kriser.

Fagbevægelsen ser også på sig selv

"Folkets Danmark" retter samtidig blikket indad.

Når færre organiserer sig, handler det ikke kun om fagforeningernes medlemstal. Det påvirker også lønmodtagernes mulighed for selv at få indflydelse på deres arbejdsliv.

For folkestyret findes ikke kun på Christiansborg og i stemmeboksen.

Det findes også, når mennesker organiserer sig, vælger repræsentanter og forhandler om deres fælles vilkår. En overenskomst er på den måde også et stykke levende folkestyre, hvor erfaringer fra værkstedet, hospitalet, bussen og børnehaven bliver omsat til fælles indflydelse.

Derfor ser bogen også på, hvordan fagbevægelsen selv skal udvikle sig, hvis den fortsat skal være en stærk stemme for lønmodtagerne i 2040.

Ingen facitliste for 2040

"Folkets Danmark" giver ikke én færdig opskrift på fremtiden.

Bidragene har forskellige greb og synspunkter og bevæger sig bevidst ud over eksisterende mandater.

Men gennem bogen går en fælles tanke igen: Fremtidens Danmark skal ikke bare være noget, der sker for os.

Det skal være noget, vi er med til at forme.