Prime Minister's Office of the Kingdom of Denmark

09/01/2026 | Press release | Distributed by Public on 09/01/2026 07:24

Grønland, Færøerne og Danmark samles til rigsmøde og kontaktudvalgsmøde i Nuuk

Grønlands Naalakkersuisut, Færøernes landsstyre og regeringen mødes den 7. og 8. september i Grønland til det halvårlige rigsmøde og møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg.

Under rigsmødet den 7. september vil formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen, lagmand Beinir Johannesen og statsminister Mette Frederiksen bl.a. drøfte samarbejdet i rigsfællesskabet.

"I en verden i hastig forandring skal vi stå tæt sammen med vores allernærmeste. Fællesskabet mellem Grønland, Færøerne og Danmark har en enorm styrke. Styrken ligger i vores ligefremme og tillidsfulde relation. Åbenheden om det, der er svært. Og forståelsen for, at selvom vi er forskellige, er der meget, der binder os sammen. Jeg glæder mig til at fortsætte dialogen i Nuuk," siger statsminister Mette Frederiksen.

Tirsdag den 8. september afholdes møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg, hvor den sikkerhedspolitiske situation i Nordatlanten og Arktis vil være på dagsordenen. Her deltager foruden de tre regeringsledere også udenrigsministeren, justitsministeren og forsvarsministeren samt deres grønlandske og færøske kollegaer. Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg blev etableret i 2021 for at styrke samarbejdet om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål.

Bemærk:

  • Pressen har mulighed for at dække dele af besøget. Mere information følger efter akkrediteringsfristen.
  • Der kræves tilmelding og gyldigt pressekort for at dække besøget.
  • Tilmelding skal ske til Naalakkersuisut senest d. 4. september klokken 10.00 grønlandsk tid / 13.00 dansk tid. Send en mail til pressekontakt Rosa Thorsen [email protected].

For yderligere oplysninger: Statsministeriets pressetelefon +45 29 10 88 25.

Prime Minister's Office of the Kingdom of Denmark published this content on September 01, 2026, and is solely responsible for the information contained herein. Distributed via Public Technologies (PUBT), unedited and unaltered, on September 01, 2026 at 13:24 UTC. If you believe the information included in the content is inaccurate or outdated and requires editing or removal, please contact us at [email protected]