Presidency of the Council of the European Union

12/12/2025 | Press release | Distributed by Public on 12/12/2025 08:03

Uformelt ministermøde i Lviv viste stor opbakning til Ukraines vej til EU-medlemskab

Uformelt ministermøde i Lviv viste stor opbakning til Ukraines vej til EU-medlemskab

Press releases
12 december 2025

Europaminister Marie Bjerre har afholdt et succesfuldt uformelt ministermøde sammen med Ukraine i Lviv den 11. december. Hovedfokus for mødet var, hvordan Ukraine kommer tættere på EU.

  1. Forside
  2. Alle nyheder
  3. Uformelt ministermøde i Lviv viste stor opbakning til Ukraines vej til EU-medlemskab
Lytte 134

Uformelt ministermøde i Lviv viste stor opbakning til Ukraines vej til EU-medlemskab

15
15
×
00:00 00:00

På mødet blev det klart, at 26 lande støtter og gerne vil hjælpe Ukraine med at komme tættere på et EU-medlemskab.

"Vi har haft et rigtig godt og konstruktivt møde i Lviv i dag. Jeg er stolt af, at det danske EU-formandskab har sikret momentum i udvidelsesprocessen med Ukraine, trods modstanden fra et enkelt land. Vi har fremrykket og intensiveret arbejdet med EU's forhandlingspositioner, og det betyder, at Ukraine får klare rammer at fortsætte sit reformarbejde indenfor. Denne tilgang fik vi i dag bred støtte til fra ministrene. Det er vigtigt, for ved at have gjort de nødvendige forberedelser sikrer vi, at der ikke mistes unødig tid, så vi kan handle hurtigt den dag, vi igen kan træffe beslutninger med 27 medlemslande. Opbakningen til den danske tilgang glæder mig, for det betyder, at den også vil blive fortsat under kommende formandskaber. Derfor var dagens møde i Lviv en vigtig milepæl for det danske EU-formandskab," siger europaminister Marie Bjerre.

Det danske formandskab er nået så langt, som det kan, i det forberedende arbejde i forhandlingerne om tre ud af i alt seks forhandlingsklynger. Den ene omhandler det helt centrale retsstatsområde, som også dækker indsatsen mod korruption. Den anden forhandlingsklynge handler om Ukraines tilpasning til det indre marked, som er vigtig for Ukraines økonomi. Og den tredje handler om Ukraines tilpasning til EU's Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik.

På mødet stod det klart, at de næste formandskaber vil fortsætte tilgangen med fremrykning af det forberedende arbejde for de forhandlingsområder, som mangler. Konkret drejer det sig om konkurrenceevneområdet, den grønne dagsorden samt landbrug og samhørighedsmidlerne.

Mødet blev holdt i Lviv for at sende det signal, at det danske formandskab og EU bakker op om Ukraines vej mod EU-medlemskab og store arbejde med at tilnærme sig EU. Og for at sende et tydeligt og konkret budskab til den ukrainske befolkning om, at Ukraines fremtid er i EU, og at de skal fortsætte reformarbejdet, herunder kampen mod korruption.

Mediegalleri

Del denne side

Presidency of the Council of the European Union published this content on December 12, 2025, and is solely responsible for the information contained herein. Distributed via Public Technologies (PUBT), unedited and unaltered, on December 12, 2025 at 14:03 UTC. If you believe the information included in the content is inaccurate or outdated and requires editing or removal, please contact us at [email protected]