City of Copenhagen

08/31/2026 | Press release | Distributed by Public on 08/31/2026 00:05

Tænk som en hacker – workshop for virksomheder

Hvor er din virksomhed mest sårbar? Få indblik i hackerens metoder, AI og aktuelle cybertrusler, og bliv bedre rustet til at gøre din virksomhed sværere at ramme.

Den 6. oktober inviterer Københavns Erhvervshus og Campfire Security til en praksisnær workshop om cybersecurity, informationssikkerhed og AI.

Kristian Larsen fra Campfire Security giver dig indblik i, hvordan hackere tænker og arbejder, hvordan AI ændrer trusselsbilledet, og hvor digitale sårbarheder kan opstå.

Workshoppen veksler mellem oplæg, konkrete eksempler og hands-on øvelser. Du skal altså ikke kun høre om cybersecurity - du får også mulighed for selv at prøve værktøjer og metoder i praksis.

Tilmeld dig her

Dato: 6. oktober 2026
Ankomst: Fra kl. 8.30
Workshop: Kl. 9.00-12.00
Sted: Hovedkassen, Københavns Rådhus
Rådhuspladsen 1, 1550 København V

Workshoppen er gratis, men kræver tilmelding.

Medbring din egen computer.

Der er et begrænset antal pladser.

Det får du med dig

Efter workshoppen har du:

  • indblik i, hvordan hackere tænker og arbejder
  • en mere praktisk forståelse af cyber- og informationssikkerhed
  • perspektiv på AI's betydning for trusselsbilledet
  • konkrete erfaringer, du kan tage med tilbage til din virksomhed.

Målet er at gøre cybersecurity mere håndgribelig og give dig et bedre grundlag for at forholde dig til digitale risici i din egen rolle og virksomhed.

Hvem kan deltage?

Workshoppen er for dig, der arbejder i en virksomhed i København, og som gerne vil forstå cybersecurity bedre.

Den er særligt relevant, hvis du arbejder med IT, digitalisering, data, AI, informationssikkerhed, compliance eller risikostyring.

Du behøver ikke have en teknisk baggrund. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, har lyst til at stille spørgsmål og prøve selv.

Mød din oplægsholder

Kristian Larsen er COO og Co-founder i Campfire Security.

På workshoppen giver han dig indblik i cybertruslen anno 2026, hvordan hackere tænker og arbejder, og hvordan AI påvirker trusselsbilledet.

Få invitationer til kommende arrangementer

Københavns Erhvervshus arrangører løbende events, webinarer og arrangementer for virksomheder i København. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få direkte besked om kommende arrangementer.

City of Copenhagen published this content on August 31, 2026, and is solely responsible for the information contained herein. Distributed via Public Technologies (PUBT), unedited and unaltered, on August 31, 2026 at 06:05 UTC. If you believe the information included in the content is inaccurate or outdated and requires editing or removal, please contact us at [email protected]