06/10/2025 | Press release | Distributed by Public on 06/10/2025 05:40
NYHED / 10-06-2025
Undtagelse af internationalt adopterede og andre grupper fra arbejdspligt og bedre barselsvilkår er i denne uge på dagsordenen, når beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen skal i Folketinget.
Tirsdag den 10. juni er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen kaldt i samråd om mulighederne for at undtage flere grupper fra arbejdspligt i kontanthjælpssystemet.
Onsdag den 11. juni skal ministeren deltage i 3. behandlingen af lovforslag L 207, der forbedrer barselsvilkårene til forældre med hospitalsindlagte nyfødte børn og udvider retten til dagpenge under sorgorlov. Derudover deltager ministeren i 3. behandlingen af lovforslag L 208, der ligestiller internationalt adopterede med personer født i riget og undtager dem fra arbejdspligt i kontanthjælpssystemet.
Lovforslaget udmønter to initiativer på barselsområdet, som følger af aftale af 22. november 2024 om finansloven for 2025 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre.
Med lovforslaget bliver forældres ret til fravær og barselsdagpenge forlænget fra i alt tre måneder tilsammen til 12 måneder for hver forælder i forbindelse med hospitalsindlagte nyfødte børn. Derudover sidestilles såkaldt "tidligt hjemmeophold" med behandling i hjemmet med hospitalsindlæggelse.
Endvidere udvides retten til dagpenge under sorgorlov for forældre, der mister et barn, og som har modtaget tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et sygt barn i hjemmet i mere end to år.
Ændringen om bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn skal træde i kraft den 1. januar 2026, og vil omfatte forældre til børn, der er født eller modtaget den 1. januar 2026 eller senere.
Ændringen om udvidet ret til dagpenge under sorgorlov skal træde i kraft den 1. juli 2025, og vil omfatte forældre, der begynder en periode med sorgorlov den 1. juli 2025 eller senere.
Læs mere om lovforslaget på Folketingets hjemmesideMed lovforslaget bliver internationalt adopterede ligestillet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Lovforslaget skal sikre, at personer, der som mindreårige er adopterede fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget, ligestilles med børn, der er født her i riget, i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik. Lovændringen betyder, at internationalt adopterede får ret til de højere satser for kontanthjælp og ikke bliver omfattet af arbejdspligten, selvom de står registreret som indrejst i CPR-registret på grund af deres adoption.
Loven skal træde i kraft den 1. juli 2025 med det formål at sikre, at lovændringen får virkning samtidig med det nye kontanthjælpssystem og det skærpede beskæftigelseskrav den 1. juli 2025.
Læs mere om lovforslaget på Folketingets hjemmesideVictoria Velasquez (EL), Karsten Hønge (SF) og Samira Nawa (RV) har bedt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen om at besvare følgende samrådsspørgsmål:
Samrådsspørgsmål A
Regeringen lægger op til at børn af statsudsendte og ansatte i forsvaret er undtaget fra beskæftigelseskrav og arbejdspligt, jf. L 208 - bilag 9. Vil ministeren i den forbindelse redegøre for, om det er sagligt, proportionalt og i overensstemmelse med princippet om ligebehandling og Menneskerettighedskonventionens artikel 14, at børn under 18 år med dansk indfødsret, som er medrejst deres forældre i forbindelse med udsendelse gennem ansættelse i NGO'er, statslige eller øvrige offentlige institutioner, ikke er undtages? Ministeren bedes redegøre for hver enkelt af de nævnte grupper, herunder hvilke konkrete kriterier, der ligger til grund for, at de ikke undtages.
Samrådsspørgsmål B
Mener ministeren, at en specifik registrering i Det Centrale Personregister udgør et proportionalt og sagligt hensyn, der kan begrunde, at de øvrige grupper - som nævnt i svaret på L 208 - spørgsmål 27 - ikke undtages fra arbejdspligten? Der henvises til ministerens fremsatte ændringsforslag, hvormed der undtages 4 grupper, jf. L 208 - bilag 9.
Samrådsspørgsmål C
Vil ministeren forholde sig til de udfordringer, som beskæftigelseskravet og arbejdspligten giver for danske virksomheder, NGO'er, universiteter mv., og som staten undtages fra, som det fremgår af politisk direktør i DI, Morten Beck Høyers, indlæg på LinkedIn fra 23. maj 2025, hvor det fremgår, at "Jeg kan ikke kraftigt nok opfordre til, at børn af udstationerede medarbejdere fra danske virksomheder bliver undtaget ligesom børn af udsendte fra staten. Det er vigtigt for danske virksomheder, at de kan sende deres medarbejdere til udlandet. Det kan være afgørende for at lykkes internationalt. Derfor må vi ikke stille børn af medarbejdere, der tager en tørn uden for Danmarks riges grænser dårligere end børn med forældre, som har hele deres arbejdsliv her i riget eller har været udsendt af staten. Det kan vi gøre bedre."
Samrådsspørgsmål D
Hvorfor mener ministeren og aftalepartierne bag beskæftigelseskravet og arbejdspligten, at privatansatte danskere udsendt til udlandet og deres partnere/børn skal ligestilles med udenlandske indvandrere, og at de derfor skal i målgruppen for en lavere kontanthjælpssats og i arbejdspligt - i stedet for at sidestille dem med danskere udsendt af den danske stat, som ikke skal på den lavere sats eller i arbejdspligt?
Samrådsspørgsmål E
Hvorfor mener ministeren ikke, at privatansatte danske søfarende, der opfylder kravene i lov om Det Centrale Personregisters § 24, stk. 8, og derfor ikke skal registreres som udrejste, bør undtages fra arbejdspligten og beskæftigelseskravet på linje med statsansatte, der kan undtages med henvisning til samme lovs § 24, stk. 5?
Samrådsspørgsmål F
Hvorfor mener ministeren ikke, at danske ph.d.-studerende ved danske universiteter, som studerer i udlandet, jf. ph.d.-bekendtgørelsens krav om, at uddannelsen omfatter "Deltagelse i aktive forskermiljøer, herunder ophold på andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner, private forskningsvirksomheder m.v.", kan sidestilles med statsudsendte og derfor kan undtages fra beskæftigelses- og opholdskravet i lov om aktiv socialpolitik?
Samrådsspørgsmål G
Vil det være juridisk muligt at undtage danske privatansatte, NGO-ansatte, universitetsansatte, kommunalt ansatte m.v. der arbejder i udlandet og deres partnere/børn, hvis de ligesom statsudsendte, værnepligtige, søfarende m.v. undtages for at registrere sig som udrejst i lov om Det Centrale Personregister, og vil regeringen i givet fald tage initiativ til dette?