ERC-bevilling skal bringe selvhelende AI-hardware ud i rummet

ERC-bevilling skal bringe selvhelende AI-hardware ud i rummet

Forskergruppen GROW-AI, ledet af professor Sebastian Risi fra IT-Universitetet i København, har modtaget en ERC Proof of Concept-bevilling 2025 til et projekt, der skal gøre fremtidens rumteknologi mere robust over for stråling og hardwarefejl.

Skrevet 6. juli 2026 07:15 af Niels Thrane

Hvordan bygger man computersystemer, der kan reparere sig selv, når der opstår fejl? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for et nyt forskningsprojekt på IT-Universitetet i København, som har modtaget en ERC Proof of Concept-bevilling 2025. Bevillingen skal hjælpe professor Sebastian Risi og hans forskergruppe med at omsætte resultaterne fra det tidligere ERC-projekt GROW-AI til en teknologi med potentiale til at ændre måden, hvorpå hardware udvikles til rumteknologi og andre kritiske systemer.

"For os betyder ERC Proof of Concept-bevillingen, at vi nu kan tage noget, der hidtil primært har eksisteret i simuleringer og begynde at omsætte det til en reel teknologi. Det er en mulighed for at bringe forskningen videre til noget, der potentielt kan anvendes i praksis," siger professor Sebastian Risi.

Målet er at udvikle en ny type AI-drevet hardware, som automatisk kan tilpasse sig og genskabe sin funktionalitet, når der opstår fejl. Teknologien er særligt relevant for rumteknologi, hvor satellitter, rovere og andre systemer konstant udsættes for stråling, som kan beskadige elektroniske komponenter.

Når én enkelt fejl kan få store konsekvenser

Moderne rumfartøjer er afhængige af avancerede computersystemer til at indsamle data, navigere og udføre komplekse beregninger. I rummet kan kosmisk stråling imidlertid ændre enkelte bits i elektroniske kredsløb, og selv små fejl kan i værste fald få et system til at fungere forkert eller helt svigte.

I dag håndteres denne udfordring typisk ved hjælp af ekstra hardware, beskyttende materialer eller manuel omprogrammering af systemerne. Disse løsninger øger imidlertid vægt, energiforbrug og ressourcebehov, og de kan ikke nødvendigvis håndtere alle typer fejl.

"Rummet er et barskt miljø. Computersystemer i rumfartøjer bombarderes konstant af stråling. I dag løses det typisk ved at indbygge ekstra beskyttelse og redundans i systemerne. Vores tilgang er anderledes, fordi vi ikke kun forsøger at forebygge fejl, men også at udvikle hardware, der kan reagere på de fejl og omorganisere sig selv," siger professor Sebastian Risi.

Forskergruppen, som ud over professor Sebastian Risi består af postdoc Eleni Nisioti og ph.d.-studerende Marcello Barylli, undersøger derfor nye måder at udvikle mere robuste systemer på.

"Denne bevilling var ganske enkelt ikke blevet en realitet uden GROW-AI-teamet - særligt Eleni og Marcello. Marcellos proof-of-concept-resultater overbeviste os om, at idéen kunne fungere i praksis, og Elenis videnskabelige lederskab har været afgørende for at samle hele projektet," siger professor Sebastian Risi.

Inspireret af naturens evne til at tilpasse sig

Projektet bygger videre på forskningsresultater fra GROW-AI, hvor forskergruppen udviklede såkaldte Neural Developmental Programs. Metoden er inspireret af biologiske processer, hvor komplekse organismer opstår ud fra enkle regler og samtidig tilpasser sig ændringer i deres omgivelser.

I stedet for at betragte et elektronisk kredsløb som en fast struktur, ser forskerne de enkelte komponenter som små enheder, der kan samarbejde om at finde nye løsninger, hvis dele af systemet bliver beskadiget. Når der opstår en fejl, er komponenterne designet til at udveksle information lokalt og omorganisere sig, så systemet fortsat kan udføre sin tilsigtede funktion.

"Vi udvikler computerchips, der på en måde kan helbrede sig selv. Når en traditionel chip bliver beskadiget, holder den ofte blot op med at fungere. Vores idé er i stedet at skabe systemer, der kan tilpasse sig skader og fortsætte med at fungere," forklarer postdoc Eleni Nisioti.

Fra kunstig intelligens til selvhelende hardware

Forskerne vil anvende kunstig intelligens direkte i programmerbare chips, de såkaldte FPGA'er (Field-Programmable Gate Arrays). FPGA'er anvendes allerede i stor udstrækning inden for rumteknologi og højtydende computersystemer, fordi de er fleksible og energieffektive.

Den nye tilgang adskiller sig fra traditionelle metoder ved, at systemet ikke er afhængigt af ekstern indgriben eller omfattende omprogrammering. I stedet er chippen designet til selv at registrere fejl og reagere ved at omkonfigurere sine funktioner.

Hvis teknologien fungerer som forventet, vil fejl kunne håndteres hurtigere og med et markant lavere energiforbrug end eksisterende løsninger. Forskerne beskriver projektet som et skridt mod hardware, der i højere grad minder om biologiske systemer: robust, adaptiv og i stand til at reagere på uforudsete hændelser.

Næste skridt: Fra laboratoriet til virkelige anvendelser

Med ERC-bevillingen kan forskergruppen nu tage skridtet fra simuleringer til test på fysisk hardware. Projektet omfatter udvikling af software, træning af AI-modeller og eksperimenter med rigtige FPGA-enheder.

Samtidig samarbejder forskerne med virksomheden Neurospace, som udvikler AI-baserede rumteknologier. På længere sigt er ambitionen at teste teknologien i samarbejde med den europæiske rumsektor.

Vejen fra grundforskning til praktisk anvendelse er lang, men netop denne overgang er formålet med ERC Proof of Concept-programmet. Programmet giver forskere mulighed for at undersøge, hvordan lovende forskningsresultater kan omsættes til løsninger med samfundsmæssig og kommerciel værdi.

Perspektivet rækker langt ud over at gøre rumteknologi mere effektiv. Det handler om at udforske en ny måde at tænke hardware på - hvor maskiner ikke blot udfører instruktioner, men også kan tilpasse sig, når verden omkring dem ændrer sig.

"Rummet er et oplagt sted at begynde, fordi hardware dér udsættes for stråling og er ekstremt vanskelig at reparere. På længere sigt kan teknologien imidlertid også blive relevant for store datacentre, hvor selv mindre fejl kan få betydelige konsekvenser, når de opstår i stor skala. Et andet spændende perspektiv er neuromorf hardware - computersystemer inspireret af hjernens struktur og funktion. Hvis denne type hardware bliver mere udbredt, tror jeg, at selvhelende og adaptive egenskaber vil blive stadig vigtigere," siger postdoc Eleni Nisioti.

Potentiale langt ud over rumteknologi

Selv om rumteknologi er det første anvendelsesområde, rækker ambitionerne langt videre. Mange af fremtidens teknologier er afhængige af hardware, der skal fungere pålideligt under krævende forhold. Det gælder blandt andet autonome systemer, neuromorf computing, kvanteteknologi og kritisk infrastruktur.

Fælles for disse områder er behovet for systemer, der kan fortsætte med at fungere, selv om dele af hardwaren svigter. Hvis forskerne kan dokumentere, at deres tilgang fungerer i praksis, kan det få betydning langt ud over rumsektoren.

"Hvis vi lykkes, kan fremtidens hardware blive mindre centraliseret, mere robust og langt mere organisk i sin måde at fungere på. I stedet for stive systemer kan vi få computere, der kan omkonfigurere sig selv og bevare deres funktionalitet, selv når noget går galt," siger professor Sebastian Risi.

ERC-bevillingen er på cirka 1,2 mio. kr. Projektet begynder den 1. juli 2026 og løber frem til udgangen af 2027.

Læs mere om GROW-AI, som danner grundlag for det nye ERC-finansierede projekt.

Mere information

Jari Kickbusch, Forskningskommunikatør, telefon 7218 5304, email [email protected]