IRB-metoden 2025: Kreditinstitutterne har fortsat behov for at styrke efterlevelse af IRB-lovgivning og datakvalitet

Finanstilsynet har afsluttet de årlige undersøgelser af IRB-metoden blandt penge- og realkreditinstitutter i de seks danske koncerner, der har tilladelse fra Finanstilsynet til at bruge IRB-metoden i stedet for standardmetoden til fastsættelse af kapitalkrav (se også boksen nedenfor).

Undersøgelserne viser, at institutterne fortsat har udfordringer med at leve op til alle europæiske krav, men arbejder målrettet med at styrke governance, implementere CRR3-forordningen, forbedre datakvalitet og integrere ESG-relaterede kreditrisici.

Reglerne på området fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1623 af 31. maj 2024 (CRR3-forordningen).

IRB-undersøgelserne 2025 viser bl.a., at:

• IRB-modeller giver mere risikobaserede kapitalkrav, men kræver betydelige ressourcer og løbende tilpasning til europæiske krav
• ingen institutter lever endnu fuldt op til alle retningslinjerne fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
• styrket governance og uafhængige forsvarslinjer er centrale for et robust IRB-setup
• implementeringen af CRR3 har givet tekniske og fortolkningsmæssige udfordringer, men at institutterne generelt har inddraget deres relevante funktioner
• datakvaliteten er forbedret, men der er fortsat udviklingspotentiale og behov for ledelsesmæssigt fokus
• integration af ESG-relaterede risici i IRB-modellerne er påbegyndt, men institutterne er på forskellige stadier, og datakvaliteten er en udfordring.

Finanstilsynet vil fortsat følge udviklingen og understreger vigtigheden af, at institutterne bevarer fokus på at styrke processer og datagrundlag.

Læs den fulde rapport her.